Når man mister en nærtstående, kan det være svært at overskue de praktiske og juridiske opgaver, der følger med. Hos Frank Advokater behandler vi dødsboer med stor respekt – både for familien og for den afdødes ønsker. Vores mål er at skabe ro og tryghed i en svær tid, så du kan fokusere på det, der betyder mest.
DKK 9.995 inkl. moms
Hvis du sidder tilbage som ægtefælle, kan du i mange tilfælde vælge at fortsætte i uskiftet bo. Det betyder, at du ikke deler arven med børnene med det samme, men overtager afdødes formue og gæld og fortsætter med at råde over boet. Mange vælger denne løsning, fordi den giver frihed og fleksibilitet i hverdagen.
DKK 19.995 inkl. moms
Når et dødsbo skal skiftes, betyder det, at arven gøres op, og at arvingerne får deres respektive andele. Et skifte kan være enkelt, men det kan også være komplekst afhængigt af boets størrelse og forhold. Uanset situationen sikrer vi, at processen bliver overskuelig, korrekt og gennemført med respekt for alle involverede.
Indsamling af oplysninger
Kommunikation på dine vegne
Overdragelse af aktiver
Håndtering af krav og tilgodehavender
Udarbejdelse af boopgørelse
Dødsbobehandling er processen med at håndtere og afslutte en afdød persons formue og forpligtelser. Det omfatter alt fra afdødes ejendele, bankkonti, værdipapirer og fast ejendom til betaling af gæld, skatter og andre forpligtelser. Formålet er at sikre, at arven fordeles korrekt til arvingerne i overensstemmelse med arvelovens regler eller testamentet.
Behandlingen kan ske gennem forskellige former, fx uskiftet bo, hvor den længstlevende ægtefælle overtager boet, eller privat skifte, hvor arvingerne selv fordeler boet uden skifterettens involvering. Advokat eller bobestyrer kan bistå med dokumentation, kontakt til myndigheder som SKAT og skifteretten, udarbejdelse af boopgørelse, solvenserklæringer og øvrige nødvendige erklæringer.
Dødsbobehandling sikrer, at arvingerne får overblik over boets aktiver og passiver, at juridiske krav overholdes, og at boet afsluttes korrekt og trygt, uden risiko for senere tvister mellem arvingerne.
Der findes flere skifteformer, når et dødsbo skal behandles, afhængigt af boets størrelse, kompleksitet og arvingernes ønsker. De mest almindelige former er:
1. Uskiftet bo – Den længstlevende ægtefælle kan overtage hele boet uden straks at skulle dele det med børn eller andre arvinger. Arvingernes rettigheder udløses først ved længstlevendes død.
2. Privat skifte – Arvingerne fordeler boets aktiver og passiver selv, uden skifterettens involvering, forudsat at boet er solvent, og alle parter er enige. Advokatbistand anbefales for korrekt dokumentation og fordeling.
3. Fuld skiftebehandling – Skifteretten håndterer boet, herunder fordeling af aktiver, betaling af gæld og juridisk kontrol, typisk når der er uenighed blandt arvinger eller komplekse forhold.
Valget af skifteform afhænger af boets størrelse, arvingernes forhold og behov for juridisk sikkerhed, og advokatbistand kan hjælpe med at vælge og gennemføre den rette form.
Et bobestyrerbo er et dødsbo, hvor skifteretten udpeger en bobestyrer til at varetage boets behandling, typisk når der er komplekse forhold, uenighed mellem arvinger eller usikkerhed om aktiver og passiver. Bobestyreren fungerer som neutral tredjepart og har ansvaret for at sikre, at boet behandles korrekt i overensstemmelse med arvelov og testamenter.
Bobestyrerens opgaver inkluderer blandt andet: udarbejdelse af boopgørelse, indhentning af oplysninger om aktiver og gæld, kontakt til myndigheder som SKAT, indhentelse af nødvendige erklæringer fra arvinger, og sikring af korrekt fordeling af arv.
Et bobestyrerbo giver arvinger tryghed for, at boet håndteres professionelt og retfærdigt, men det kan være mere omkostningstungt end privat skifte eller uskiftet bo, da bobestyreren skal aflønnes. Advokatbistand kan supplere for at sikre korrekt juridisk rådgivning og dokumentation gennem hele processen.
<p>Uskiftet bo er en ordning, hvor den længstlevende ægtefælle kan overtage hele boet efter afdøde uden at skulle skifte det med børnene med det samme. Det betyder, at ægtefællen kan sidde i uskiftet bo og disponere over ejendele, konti og værdier, mens arvingerne først får deres arv senere, typisk ved længstlevendes død. Formålet er at sikre, at den efterladte ægtefælle har økonomisk råderum og kan bevare hjemmet og kontinuiteten i familien.</p>
<p>Der stilles dog visse betingelser: boet skal være mellem ægtefæller, der var gift, og eventuelle børn skal være bekendt med ordningen. Advokatbistand er vigtig, da det kræver korrekt dokumentation og registrering, herunder underskrivelse af en erklæring om uskiftet bo, så alle parters rettigheder er beskyttet, og ordningen håndteres lovligt.</p>
Et boudlæg er en enkel og hurtig metode til at afslutte et dødsbo, når den afdødes samlede formue er under 52.000 kr. (2025). Ved et boudlæg overdrages boet til den nærmeste efterladte, typisk ægtefælle, samlever eller et barn, eller til den person, som betaler udgifterne til begravelsen. Personen, der modtager boet, får ansvaret for at tømme og håndtere boet, men påtager sig ikke afdødes gæld – det betyder, at man ikke bliver økonomisk ansvarlig for eventuelle kreditorer.
Boudlæg kræver ikke fuld skiftebehandling hos skifteretten, hvilket gør processen enkel og omkostningseffektiv. Advokatbistand kan være nyttig for at sikre korrekt dokumentation, overdragelse og at reglerne følges, så både arvinger og modtager af boet får sikkerhed for, at boudlægget gennemføres korrekt og lovligt.
Et ægtefælleudlæg giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at overtage hele boet efter afdøde, forudsat at vedkommende påtager sig boets gæld. Når ægtefælleudlæg anvendes, modtager de øvrige arvinger ikke nogen del af arven på tidspunktet for udlægget. For at kunne benytte ægtefælleudlæg, må ægteparrets samlede formue – herunder livsforsikringer, pensioner og særeje – ikke overstige 910.000 kr. (2025).
Ægtefælleudlægget har arveretlige konsekvenser ved længstlevendes død: Halvdelen af længstlevendes bo vil herefter tilfalde førstafdødes arvinger, inklusive eventuel formueforøgelse i mellemtiden. Længstlevende kan dog ændre denne fordeling ved at oprette et testamente. Advokatbistand kan sikre korrekt dokumentation, rådgive om konsekvenser og hjælpe med at udforme de nødvendige erklæringer, så ordningen gennemføres lovligt og i overensstemmelse med arvelovens regler.
En skifteretsattest er et officielt dokument, udstedt af skifteretten, som bekræfter, hvem der er arvinger i et dødsbo, og hvilke rettigheder de har til boets aktiver og passiver. Attesten anvendes ofte i forbindelse med overdragelse af ejendom, bankkonti, værdipapirer eller andre aktiver, hvor institutionerne kræver dokumentation for, at de personer, der modtager midlerne, har ret til dem.
Skifteretsattesten sikrer, at arven fordeles korrekt og lovligt, og beskytter både arvinger og tredjepart mod tvister. Advokaten kan hjælpe med at indhente skifteretsattesten, sikre, at alle nødvendige oplysninger er korrekte, og rådgive om dens betydning for boets behandling. Dokumentet er et centralt element i dødsboets formelle behandling og giver sikkerhed for, at både skifteretten, arvinger og tredjeparter har et klart juridisk grundlag for dispositioner over boets aktiver.
Privat skifte er en metode til at afslutte et dødsbo, hvor arvingerne selv fordeler boets aktiver og passiver uden, at skifteretten står for behandlingen. For at kunne gennemføre et privat skifte, skal boet være solvent, og alle arvinger skal være enige om fordelingen. Advokat eller bobestyrer kan bistå med udarbejdelse af skiftefuldmagt, solvenserklæring og dokumentation, så fordelingen sker korrekt og lovligt.
Under privat skifte hjælper advokaten også med gennemgang af arveforhold og eventuelt testamente, samt med fordeling af aktiver og juridisk sparring gennem hele processen. Desuden kan advokaten varetage administrative opgaver, såsom kontakt til SKAT, udarbejdelse af formueoversigt og indhentelse af nødvendige underskrifter, så behandlingen af boet foregår smidigt og korrekt, uden risiko for senere tvister.
Uskiftet bo og privat skifte er to forskellige måder at håndtere et dødsbo på, afhængigt af arvingernes situation og boets kompleksitet. Ved et uskiftet bo kan den længstlevende ægtefælle overtage hele boet uden straks at skulle dele det med børn eller andre arvinger. Formålet er at sikre økonomisk råderum og bevarelse af hjemmet, mens arvingernes rettigheder først udløses ved længstlevendes død.
Ved et privat skifte fordeles boets aktiver og passiver direkte mellem arvingerne uden skifterettens involvering, hvilket kræver enighed blandt arvingerne. Privat skifte kan være hurtigere og billigere, men det forudsætter, at boet er solvent og alle parter er enige om fordelingen. Advokatbistand anbefales i begge tilfælde for at sikre korrekt dokumentation, juridisk overholdelse og tryghed for alle parter, så arven fordeles korrekt og uden tvister.
En boopgørelse er et detaljeret dokument, der opsummerer alle aktiver, passiver og forpligtelser i et dødsbo. Den viser klart, hvad boet indeholder, herunder kontanter, ejendomme, værdipapirer, biler og andre værdigenstande, samt eventuel gæld som lån, kreditorforpligtelser og skat. Formålet med boopgørelsen er at give et fuldstændigt overblik, så arvingerne kan se, hvad de arver, og hvilke midler der skal anvendes til at dække boets forpligtelser.
Boopgørelsen udarbejdes typisk af advokat eller bobestyrer, og den kan anvendes både ved privat skifte, fuld skiftebehandling eller uskiftet bo. Dokumentet sikrer, at fordelingen sker korrekt i overensstemmelse med lovgivningen eller testamentet, og giver arvinger og myndigheder et klart grundlag for at træffe beslutninger om boets videre behandling. Boopgørelsen kan også danne grundlag for refusionsopgørelser og økonomisk dokumentation i boets afslutning.
Privat skifte kan vælges, når arvingerne ønsker at afslutte dødsboet uden involvering fra skifteretten. For at benytte privat skifte skal boet være solvent, hvilket betyder, at der er tilstrækkelige midler til at dække alle afdødes gældsforpligtelser. Desuden kræver privat skifte, at alle arvinger er enige om fordelingen af boets aktiver og passiver.
Privat skifte kan være en hurtigere og billigere løsning end fuld skiftebehandling, da det undgår skifterettens formaliteter. Advokat eller bobestyrer kan bistå med at udarbejde de nødvendige dokumenter, herunder skiftefuldmagt, solvenserklæring og dokumentation af fordelingen.
Denne skifteform giver arvingerne kontrol over processen, men det kræver samarbejde og klar dokumentation for at undgå senere tvister. Advokatbistand anbefales derfor for at sikre, at privat skifte gennemføres korrekt og lovligt, og at alle juridiske og økonomiske forhold bliver overholdt.
Boafgift er den skat, der skal betales til staten af arv eller gaver efter en afdød person. I Danmark opkræves boafgift af arvinger og kan opdeles i to niveauer: ægtefæller er fritaget for boafgift, mens børn, børnebørn og andre arvinger betaler boafgift af arv, der overstiger bundfradraget. Satserne kan ændre sig årligt, men for børn og børnebørn er satsen typisk 15 %, mens andre arvinger kan betale 36,25 %.
Boafgiften beregnes ud fra værdien af det, arvingerne modtager, efter at gæld og eventuelle fradrag er taget i betragtning. For arv, der overgår bundfradraget, beregnes afgiften af den overskydende del. Advokatbistand kan hjælpe med korrekt beregning, indberetning og indbetaling til SKAT, samt sikre, at arvingerne udnytter eventuelle fradrag og undgår fejl, som kan føre til yderligere omkostninger eller forsinkelser i dødsboets behandling.
Tiden, det tager at behandle et dødsbo, afhænger af boets kompleksitet, skifteform og antallet af arvinger. For enkle og solvente boer, hvor der er få aktiver, ingen gæld og alle arvinger er enige, kan privat skifte ofte afsluttes inden for 3–6 måneder. Uskiftet bo kan vare længere, da den længstlevende først afslutter boet ved egen død.
Ved fuld skiftebehandling gennem skifteretten, især når boet er komplekst, inkluderer gæld, fast ejendom, aktiver i udlandet eller uenighed mellem arvinger, kan bobehandlingen tage 12–24 måneder eller længere. Advokat eller bobestyrer kan hjælpe med at fremskynde processen ved at sikre korrekt dokumentation, koordinere med myndigheder som SKAT, skifteretten, banker og realkreditinstitutter, samt udarbejde boopgørelse, refusionsopgørelse og andre nødvendige dokumenter, så boet afsluttes korrekt og effektivt.
Værdien af et dødsbo opgøres ved at samle og vurdere alle afdødes aktiver og passiver på dødstidspunktet. Aktiver kan omfatte kontanter, bankindeståender, ejendomme, værdipapirer, biler, kunst, smykker og andre værdigenstande. Passiver omfatter gæld som lån, kreditorforpligtelser, skatter og andre økonomiske forpligtelser.
Når boets samlede værdi fastsættes, trækkes gælden fra aktiverne, så man får et nettooverskud, som kan fordeles mellem arvingerne. Advokaten kan udarbejde en boopgørelse, som dokumenterer denne værdi og sikrer korrekt fordeling. For fast ejendom kan værdien fastsættes ud fra seneste offentlige vurdering, realkredit- eller ejendomsvurdering, mens finansielle aktiver vurderes til markedsværdi på dødstidspunktet.
Korrekt opgørelse er afgørende, både for at arvingerne får deres retmæssige andel, og for at beregne eventuel boafgift korrekt. Advokatbistand sikrer, at alle aktiver og passiver indgår, og at værdien dokumenteres lovligt og korrekt.
Når en person går bort, overtages gælden normalt af boet, ikke arvingerne personligt – med mindre de har kautioneret eller er medunderskrivere. Bobestyrer eller advokat gennemgår alle lån, kreditorforpligtelser og eventuelle ubetalte regninger. Boets aktiver anvendes først til at dække gælden, inden arv kan fordeles. Hvis boet er insolvent, kan det betyde, at arvingerne ikke får fuld arv, men gælden kan ikke trækkes direkte på arvingernes personlige midler. Advokatbistand sikrer korrekt dokumentation og kontakt til kreditorer og myndigheder, så boets forpligtelser afvikles korrekt, og risiko for senere krav mod arvingerne minimeres.
Arven fordeles i henhold til arveloven eller testamentet. Ægtefæller og børn har faste rettigheder, mens andre arvinger afhænger af testamentets indhold. Ved særeje, uskiftet bo eller særlige testamenter kan reglerne variere. Advokat eller bobestyrer sikrer, at alle arvinger får korrekt andel, og at der tages hensyn til juridiske begrænsninger, som fx bundfradrag og boafgift.
Særeje tilhører alene den person, der ejer det, og indgår typisk ikke i fællesboet ved ægtefælles død, medmindre andet er aftalt. Fælleseje deles mellem ægtefæller og indgår fuldt i boet. Særeje påvirker, hvad der kan gives til andre arvinger, og hvordan boafgift beregnes.
Testamentet styrer fordelingen af boet, uanset standardarveregler. Det kan ændre rækkefølge og størrelse på arv til børn, ægtefælle eller andre arvinger. Advokatbistand sikrer, at testamentet tolkes korrekt, og at boets fordeling sker lovligt i henhold til dets bestemmelser.
Arv beskattes med boafgift, som afhænger af relation til afdøde og beløbets størrelse. Ægtefæller er fritaget, mens børn og andre arvinger betaler procent af arvens værdi over bundfradrag. Advokat hjælper med korrekt beregning og indberetning til SKAT, så arvinger undgår fejl og bøder.
Boet kan først afsluttes, når alle aktiver er gjort op, gæld betalt, boafgift beregnet, og arven er fordelt. Dette sikrer, at arvingerne ikke udsættes for risiko for senere krav eller fejl. Advokat bistår med udarbejdelse af endelig boopgørelse og sikring af korrekt dokumentation.
Ja, arvinger kan aftale, at visse aktiver, fx ejendom eller værdipapirer, sælges, og provenuet fordeles. Advokat eller bobestyrer sikrer, at salg sker korrekt, at værdi fastsættes lovligt, og at alle arvinger får deres andel af provenuet.
Dokumentation omfatter boopgørelser, solvenserklæringer, skifteretsformularer, kontakt til myndigheder, indhentelse af underskrifter og registrering af ejendom. Advokat eller bobestyrer sikrer, at alle papirer opbevares korrekt, så arvinger og myndigheder kan få overblik, og processen kan afsluttes uden tvister.